Hos Aakjær El – Service har vi mange års erfaring med programmering, vi har ansatte med fokus på alt lige fra markedsføring på nettet, til IHC programmering til de private.
IHC
Vi kender det fra det trådløse netværk: Med et klik på den bærbare computer i stuen sendes signal til modemmet et helt andet sted i huset, og du er på internettet. Ingen ledninger. Det samme princip ligger til grund for Lauritz Knudsens nye trådløse kontakt, LK IHC Wireless, der netop nu kan fås hos Aakjær EL – Service. Og det er ikke længere nødvendigt at bore eller fræse riller i væggen til strømførende kabler, for de nye kontakter fungerer ved hjælp af radiosignaler.
Trådløs frihed
Nøgleordet for de nye kontakter er trådløs frihed. For når ledninger erstattes af radiosignaler, kan kontakten let flyttes rundt, når for eksempel møblerne i rummet skifter plads. Kontakterne kan med andre ord sættes op, lige hvor man ønsker det – man kan endda gå med den i lommen eller have den liggende på sofabordet. Kun fantasien sætter grænser.